Rasmus Seebach drives Opel (DA)

Devember 29, 2011

 

Jeg forestiller mig, at næsten alle i Danmark kender Rasmus Seebach, enten fra de af hans sange, rigtig mange danskere elsker at synge med på – eller måske på grund af hans far, musik klenodiet Tommy Seebach. Nu er Rasmus Seebach efterhånden også blevet et navn for nordmændene og svenskerne, der også har taget hans sange til sig.

Rasmus Seebach udgav pladen ”Rasmus Seebach” i september 2009, der indtil nu har solgt 10 gange platin. Albummet har simpelthen slået alle rekorder, da det har ligget længst tid som nummer 1 på hitlisten (25 uger) og derfor har slået Kim Larsens 26 år gamle rekord med ’Midt om natten’ (23 uger). Albummet er, efter 110 uger, nummer 6 på den officielle Danske hitliste, så det er over 2 år på listen. Lige nu er Rasmus Seebach aktuel med et nyt album ”Mer’ End kærlighed”. Det nyeste Rasmus Seebach album “Mer’ End Kærlighed” har solgt 3 gange platin på under 4 uger.

Samler vi Rasmus Seebachs officielle og uofficielle musikvideoer på Youtube, kommer vi langt over 23 millioner visninger. Han er stort eksponeret på både Youtube – og på Facebook har han over en kvart million fans.

Rasmus Seebach er i gang med at tage kørekort, hvilket for STEPitUP har mulig gjort et spændende og oplagt samarbejde med bilbrandet Opel. Opels Insignia har en central og samtidig helt naturlig plads i musikvideoen til nummeret ”I Mine Øjne”.

“I Mine Øjne” havde premiere i midten af september 2011 og har rundet 2 million visninger på Youtube på under 2 måneder.

Musikvideoen blev lanceret på Opels Facebookside. Opel havde videoen eksklusivt i fire dage inde på deres Facebook Fanside. http://www.facebook.com/opeldanmark For at se videoen skulle man give Opel et ”like” eller “synes godt om”, hvilket fordoblede Opels fanskare i de pågældende dage.

Opel og Seebach har, udover en prelaunch samt produktplacering i musikvideoen, valgt at lave en samarbejdsaftale som blandt andet indbefatter, at Rasmus Seebach det næste års tid skal være ambassadør for Opel brandet. Dette betyder bl.a. at Rasmus Seebach optræder i Opels årlige kundemagasin.

Samarbejdet skal også ses i lyset af, at Rasmus Seebachs meget brede fanskare også indeholder den målgruppe, som Opel ønsker at markedsføre sig overfor.

Opel holdt et Åbent Hus arrangement kort tid efter single releasen, hvor de udloddede Rasmus Seebach CD’er i forbindelse med prøvekørsler.

Udover ovenstående samarbejde blev bilen eksponeret i forbindelse med Rasmus Seebachs optræden i ”Go’ Aften Danmark” på TV2, hvor der blev vist klip fra musikvideoen. Dette er helt klart en af de ekstra PR gevinster, som følger med, når man vælger at Co-brande sig med en artist. Så giver PR indsatsen et afkast, der langt overstiger investeringen!

WordPress › Error

There has been a critical error on this website.

Learn more about troubleshooting WordPress.