BT: Oplev Pelle Peter træde ind i Apropos Live-familien

 

I 2014 blev Danmarks DJ-landshold samlet for første gang på opfordring af DJ E.D.D.E.H og Tuborg Musik.

 

Og platformen har siden præsenteret Danmarks førende DJs på steder, hvor ingen DJ før har stået.

 

Tidligere har Eloq spillet på bunden af en nedlagt svømmehal på Amager, mens Thomas Madvig har spillet sine beats med isbjørne som tilskuere.

 

Nu er den populære DJ og radiovært på P3’s Lågsus, Pelle Peter Jensen, den næste mand, der træder ind i Apropos Live-familien, når han fra et busstoppested på Amager viser mange nye danske sange og artister frem i sit set.

 

»Når man er vant til at stå på festivaller og natklubber for at få en fest til at gå amok, er det selvfølgelig noget andet at stå og spille hiphop og house foran et tomt busstoppested på det yderligste Amager. Man bliver mere bevidst om måden man blander musikken på.”

 

“Men faktisk var jeg ikke helt alene. To minutter inden jeg begyndte dukkede der en hel knallertkørekort-klasse op og begyndte at køre rundt på pladsen et par meter fra mig. De fik også lige sneget sig med i videoen. Og da mit set var ved at være slut, ankom der en bus til stoppestedet jeg spillede foran. Så jeg skyndte mig lige at runde af og tjekkede om jeg havde penge på mig, og så tog jeg bussen da jeg tænkte at det var en meget sjov måde at slutte videoen på når nu muligheden opstod. Jeg kørte 20 meter og så bad jeg ham stoppe “fordi jeg havde glemt noget”, og løb tilbage”, siger Pelle Peter Jensen.

 

Pelle Peter’s DJ-set kan opleves sammen med fem nye set til Apropos Live-ferniseringen torsdag den 12. november kl. 20.00 på Bakken i Kødbyen. Her er fri adgang til visning af de nye DJ-set, hvor John Vincent blandt andet spiller på Den Gamle Scene i Det Kongelige Teater eller norske Smerz spiller på en fiskekutter.

 

 

LÆS ARTIKLEN HER

WordPress › Error

There has been a critical error on this website.

Learn more about troubleshooting WordPress.