Produktplacering i musikvideoer – troværdig co-branding og effektiv markedsføring
Produktplacering i musikvideoer er anvendt i stor stil i udlandet. I bl.a. USA og Japan fungerer produktplaceringer oftest som et led i et større samarbejde og viser et seriøst engagement mellem artist og brand. Det forekommer også herhjemme, men oftest uden personligt engagement mellem artisten og produktbrandet. Virksomheden har sponsoreret en del af musikvideoernes budget ved til gengæld at få eksponeret deres produkt i videoen – og dermed slut på dét samarbejde. Resultatet er som regel utroværdig markedsføring, der kun kommunikerer, at “denne musikvideo er betalt af…”
Jeg mener, det er helt afgørende for troværdigheden, at artisten har en personlig interesse i produktet og omvendt. Co-branding handler om at bygge relationer baseret på synergi, fælles værdimatch og en oprigtig interesse i hinanden. Efterfølgende kan man så på naturlig vis bygge marketingsaktiviteter op omkring produktets placering i videoen, så artisten kan placeres i virksomheden eller produktets univers.
STEPitUP har skabt et eksempel på troværdige partnerskaber i en musikvideo “Everytime (You Look At Me)” med Morten Breum featuring Sisse Marie. Singlen og dens revolutionerende musik video blev straks et hit og et meget omtalt emne i medierne bl.a. på grund af den iøjenfaldende produktplacering. På lanceringsdagen, gik singlen ind som #1 på iTunes og i løbet af de første 24 timer efter lanceringen blev videoen den 8. mest sete video på YouTube globalt – og er siden blevet set over 2 millioner gange.
Denne musikvideo fungerer delvist som reklame for flere produkter, men dette forstyrrer hverken artisterne eller musikken – men giver musikvideoen et stærkere udtryk. Videoen er fuldt sponsoreret af Vero Moda, Citroën, Bianco, Nano Mobil og Libratone. De produktplaceringer der finder sted er brands og produkter, som artisterne selv har interesse for og anvender enten til dagligt eller lejlighedsvis. For eksempelt kører Sisse Marie til dagligt rundt i Citroëns DS3 og køber ofte sit tøj hos Vero Moda. Instruktøren Michael Christensen har efterfølgende integreret produkterne i videoen, så at de vises i en naturlig sammenhæng sammen med artisterne og samtidig eksponeres lækkert overfor forbrugerne.
Denne form for co-branding skal selvfølgelig være tænkt ind i artistens brand og virksomhedens overordnede strategiske kommunikation. Når det fælles værdimatch er afklaret og synergien tydelig, så bliver det naturligt og effektivt at fortsætte co-brandingen også efter musikvideoen er færdigproduceret.
Citroën valgte at profilere deres samarbejde med Morten Breum og Sisse Marie ved at linke til videoen, iTunes og andre musik tjenester. http://www.ds3.dk/ Derudover har artisterne spillet til diverse events for Citroën. Videoen blev assisteret af Facebook funktionen – ”Like” – så at seerne kunne give deres mening til kende på Facebook. Dette gør videoen synlig for venner af personen som har set videoen. Artisterne har fået en større eksponeringsflade igennem Citroens marketings kanaler og Citroën har fået
en attraktiv platform til at brande DS3.
Nano Mobil fik spottet på YouTube lige før og lige efter musikvideoen. De reklamerede også for samarbejdet på Facebook. Her sendte de invitationer ud til en eksklusiv event med artisterne. Nano Mobil gav deres kunder en julegave i form af gratis downloads af sangen på deres hjemmeside og på den måde skabte det nyetablerede teleselskab opmærksomhed på deres eksistens.
I
et interview sidste år til et af de dengang vigtigste musikprogrammer på TV herhjemme, Boogie på DR1, blev både Vero Moda og Citröen nævnt med navn og Morten Breum og Sisse Marie fortalte om deres personlige forhold til produkterne i musikvideoen.
Et fint eksempel på, at artister der står ved deres samarbejde med virksomheden og relaterer til produkterne, giver en troværdig markedsføring – og dette igen en uvurderlig værdi af samarbejdet.
No Comments