Pepsi og Nik og Jay sætter ny standard for endorsement i Danmark

Jeg har med stor beundring den seneste tid fulgt med når store internationale amerikanske artister som Justin Timberlake, Rihanna, Britney Spears og Usher har indgået endorsementaftaler med større brands og når eksekveringen af kampagnen og aftalen går af med et stort brag. Fordi det for mig at se er sket, uden artisterne har ”solgt ud” af deres kunstneriske integritet – og det er sket i forbindelse med effektive reklamekampagner, hvor artisterne og produkterne kunne opleves på stort set alle medieplatforme; TV, web og til koncerter.

Det må man da kalde et perfekt match og en god deal for begge parter. Fordi offentligheden og forbrugerne tilsyneladende tager det som en selvfølge.

I Danmark har artister og produktbrands også samarbejdet, dog i noget mindre grad. Artisterne har gået stille med dørene omkring sådanne kampagner, da det

artistiske og kunsteriske image kan blive skadet. Måske det er janteloven, der er på spil eller tanken om at kunstnere, der modtager penge for et stykke kommercielt arbejde, mister deres integritet i kulturelle sammenhænge.

Men hvad er en endorsementaftale helt præcist? Det er når en artist/musiker giver sin opbakning offentligt til et bestemt brand. Det kan vi se, når artisten optræder i f.eks. reklamekampagner på TV eller ved koncerter, hvor de, i kraft af deres popularitet, styrker opmærksomheden omkring et produkt, brand eller en bestemt virksomhed. Og denne kobling har stor indflydelse på forbrugerens adfærd. I 2008 påviste analysebureauet Forbes at musikere har langt bedre potentiale til at sælge et produkt gennem endorsement end f.eks. sportsstjerner.

Da vi ser en tendens til at forbrugerne zapper væk fra traditionelle tv-reklamer, mener jeg, at potentialet i endorsement aftaler er kæmpe stort, fordi her er det musikken, som er omdrejningspunktet for kommunikationen. Og når forbrugeren er tilfreds, skyldes det måske, at hun ikke alene spises af med at møde artisten i en traditionel TV-reklame men får musikken med samme kunstneriske standard, som de er vant til at få fra deres idol.

Den største analyse af hvordan danskerne bruger musikken fra 2010 viser, at musik er det tredje vigtigste i danskernes liv, kun lige overgået af familie og privatøkonomi. Undersøgelsen viser også at 78% mener at musik påvirker deres humør og at 76% af alle danskere lytter til musik i mere end én time dagligt. (Kilde MEC Access).

Men nu er endorsement endeligt kommet til Danmark – i ambitiøs og stor, amerikansk stil. I STEPitUP fører vi artister og virksomheder sammen i kommercielle samarbejder. Senest gælder det Pepsi og et af dansk musiklivs allerstørste navne; nemlig Nik og Jay. Et samarbejde, der består af et lille års sponsoraftale mellem parterne. Det hele blev skudt i gang med premieren af Nik & Jays seneste musik video ”Mod Solnedgangen”. En premiere, som samtidig var en pre-launch på videoen, som kun kunne ses på Pepsi Max’ nye musik univers på Facebook de første 3 dage. Nik & Jay – Mod Solnedgangen

Peter Meldahl som er ansvarlig for Pepsi drikkevarer i Danmark udtaler følgende om aftalen til pressen:

»Musikken er en fantastisk løftestang til at skabe loyalitet
og dialog omkring et brand, fordi det tilfører nogle positive værdier, som skaber
stærkere bånd til målgruppen. Pepsi og Nik & Jay er et fantastisk match, fordi de
passer til vores målgruppe, tænker kommercielt og gerne vil flytte samarbejdet nye
steder hen.«

Under konceptet ”Max the Music” vil Pepsi Max i løbet af hele år 2011 afvikle diverse aktiviteter, som Nik & Jay er er direkte involveret i. Disse aktiviteter indebærer blandt andet Facebook siden, som fungerer som et aktivt forum hvor Nik & Jay går i dialog med deres fans, lægger deres personlige hitlister ud med hvad de ser som månedens fedeste tracks, uploader eksklusive billeder og behind the scene videoer fra diverse koncerter, videooptagelser mm., uploader nyheder, inviterer publikum med backstage til deres koncerter osv. http://www.facebook.com/PepsiMaxDK

Screen Shot 2013-01-29 at 2.47.04 PM

Eksempler på markedsføring i medierne:

Nik & Jay Pepsi reklame:

Eksempel på B2B reklame – Pepsi marketings fremstød til
forhandlere: http://www.dhblad.dk/arkiv/2011/15/danskhandelsblad2011_uge15_s05.pdf

Efter min mening er dette et spændende startskud på stammen af fremtidige samarbejder mellem musikbranchen og det danske erhvervsliv, hvor
begge parter kan drage stor nytte af hinanden i forhold til co-branding via
endorsement. Jeg tror helt sikkert på, at hvis matchet er baseret på tillid og
oprigtighed mellem artister og brand og hvis musikken integreres og bruges
strategisk i kommunikationen, både internt og eksternt, så vil det resultere i
værdifulde resultater. Både i forbrugernes opfattelse af artisterne og
produktbrandet – og ikke mindst med flotte sorte tal på virksomhedens
bundlinje.

Produktplacering i musikvideoer – troværdig co-branding og effektiv markedsføring

Produktplacering i musikvideoer er anvendt i stor stil i udlandet. I bl.a. USA og Japan fungerer produktplaceringer oftest som et led i et større samarbejde og viser et seriøst engagement mellem artist og brand. Det forekommer også herhjemme, men oftest uden personligt engagement mellem artisten og produktbrandet. Virksomheden har sponsoreret en del af musikvideoernes budget ved til gengæld at få eksponeret deres produkt i videoen – og dermed slut på dét samarbejde. Resultatet er som regel utroværdig markedsføring, der kun kommunikerer, at “denne musikvideo er betalt af…”

Jeg mener, det er helt afgørende for troværdigheden, at artisten har en personlig interesse i produktet og omvendt. Co-branding handler om at bygge relationer baseret på synergi, fælles værdimatch og en oprigtig interesse i hinanden. Efterfølgende kan man så på naturlig vis bygge marketingsaktiviteter op omkring produktets placering i videoen, så artisten kan placeres i virksomheden eller produktets univers.

STEPitUP har skabt et eksempel på troværdige partnerskaber i en musikvideo “Everytime (You Look At Me)” med Morten Breum featuring Sisse Marie. Singlen og dens revolutionerende musik video blev straks et hit og et meget omtalt emne i medierne bl.a. på grund af den iøjenfaldende produktplacering. På lanceringsdagen, gik singlen ind som #1 på iTunes og i løbet af de første 24 timer efter lanceringen blev videoen den 8. mest sete video på YouTube globalt – og er siden blevet set over 2 millioner gange.

Denne musikvideo fungerer delvist som reklame for flere produkter, men dette forstyrrer hverken artisterne eller musikken – men giver musikvideoen et stærkere udtryk. Videoen er fuldt sponsoreret af Vero Moda, Citroën, Bianco, Nano Mobil og Libratone. De produktplaceringer der finder sted er brands og produkter, som artisterne selv har interesse for og anvender enten til dagligt eller lejlighedsvis.  For eksempelt kører Sisse Marie til dagligt rundt i Citroëns DS3 og køber ofte sit tøj hos Vero Moda. Instruktøren Michael Christensen har efterfølgende integreret produkterne i videoen, så at de vises i en naturlig sammenhæng sammen med artisterne og samtidig eksponeres lækkert overfor forbrugerne.

Denne form for co-branding skal selvfølgelig være tænkt ind i artistens brand og virksomhedens overordnede strategiske kommunikation. Når det fælles værdimatch er afklaret og synergien tydelig, så bliver det naturligt og effektivt at fortsætte co-brandingen også efter musikvideoen er færdigproduceret.

Citroën valgte at profilere deres samarbejde med Morten Breum og Sisse Marie ved at linke til videoen, iTunes og andre musik tjenester. http://www.ds3.dk/ Derudover har artisterne spillet til diverse events for Citroën. Videoen blev assisteret af Facebook funktionen – ”Like”  – så at seerne kunne give deres mening til kende på Facebook. Dette gør videoen synlig for venner af personen som har set videoen. Artisterne har fået en større eksponeringsflade igennem Citroens marketings kanaler og Citroën har fået

en attraktiv platform til at brande DS3.

Morten Breum feat. Sisse Marie x Citroen

Nano Mobil fik spottet på YouTube lige før og lige efter musikvideoen. De reklamerede også for samarbejdet på Facebook. Her sendte de invitationer ud til en eksklusiv event med artisterne. Nano Mobil gav deres kunder en julegave i form af gratis downloads af sangen på deres hjemmeside og på den måde skabte det nyetablerede teleselskab opmærksomhed på deres eksistens.

I

et interview sidste år til et af de dengang vigtigste musikprogrammer på TV herhjemme, Boogie på DR1, blev både Vero Moda og Citröen nævnt med navn og Morten Breum og Sisse Marie fortalte om deres personlige forhold til produkterne i musikvideoen.

Et fint eksempel på, at artister der står ved deres samarbejde med virksomheden og relaterer til produkterne, giver en troværdig markedsføring – og dette igen en uvurderlig værdi af samarbejdet.